Løb til Engen # 1

Et cannonball arrangeret af Ringe Løbeklub

Dato: 21.8.2018 kl 17.11 og18.00

Distancer:

Halvmarathon: Løb fra Ringe til Engen (med et enkelt depot hos Birgit Hartung i Årslev) Mødested: Midtfyns Fritidscenter, Søvej 34, 5750 Ringe. Start kl 17.11. ( Vi forventer at ramme depotet i Årslev kl 17.58.30, således vi har 1.30 minut i depotet inden vi løber videre sammen med dem, der starter i Årslev kl 18 – urene må ikke stoppes i depotet)

11 km: Løb fra Årslev til Engen Mødested: Svendborgvej 485, 5792 Årslev. Start kl 18.00

21,1 km og 11 km løb vil foregå i nogenlunde fælles flok. Tempoet vil blive sat til 6.10 og der vil være 2 frontløbere, der ikke må overhales (overhaler man disse, vil man ikke blive registreret som have gennemført løbet!) Der vendes ikke, så det forventes, at alle kender ruten – ruten er IKKE opmærket! I depotet i Årslev vil der være vand, vingummi, appelsiner og chips. Hvis man har brug for andet, så skal man selv medbringe dette. Det vil i hvert fald være en god idé, at medbringe væske på turen, hvis man tager den lange.

Der vil efterfølgende blive lagt resultatlister og diplomer til download på løbeklubbens hjemmeside. Løbet vil være et socialt løb for alle

Prisen for halvmarathon er 50,- kr. incl. medalje og forplejning i Årslev og på Engen

Prisen for 11 km  er 30 kr., hvis man ønsker medalje og forplejning ved Skovsøen.

Tilmelding og evt. betaling via MobilePay senest søndag d. 5.8.2018 til Kim Rasmussen på 22822242. Oplys venligst navn og distance, samt om du ønsker medalje/forplejning.

Selvom der er frontløbere man ikke må overhale, løbes der på tid og man skal selv sørge for at notere tiden, når man kommer i mål. Husk at slå autopause fra på uret! Der vil ligge et stopur ved mål, der kører tiden fra starten i Ringe. På den måde vil alle have en mulighed for at notere deres tid på halvmarathon.

Der vil være mulighed for bagagetransport fra både Ringe og Årslev, men man skal selvsørge for hjemtransport fra Odense.

Halvmarathondistancen løbes efter Dansk Halvmarathon Klubs regler som kan ses her:

http://danskhalvmarathonklub.dk/vedtægter.html